Monday, March 27, 2006

Forår 2006.

Haveglæder.

I en have er det ofte de små detaljer, der betyder meget. Det kan være en gammel zinkbalje fyldt med åkander, eller sommerblomster. Jeg har også set gamle baljer med buksbom klippet i en sjov facon eller en træstub fyldt med de skønneste husløg.

I ens egen have er det da heldigvis tilladt at bruge ens egen fantasi og udfører egne ideer. Jeg kan selv bedst lide, når man holder sig til noget, der passer ind i naturen. Det vigtigste er, at man indretter og bruger haven til glæde for sig selv, som et fristed hvor man kan lade op. Her kan man så opleve årstidens skiften, og derved følger med i livet på en naturlig måde. Man kan bruge sine sanser til at fornemme, hvad der sker nu. Høre om der er fugle i nærheden m.m.

Personligt er jeg meget glad for et par primulaer, jeg har i min have, dem passer jeg ekstra godt på, da jeg er tredje generation, der har lige netop disse to planter. Det er Primula juliaehybrid, en tæppeprimula, som er en sød lille staude. Det er en nem og hårdfør plante, der trives godt i sol og på steder med halvskygge. Den er men at formere, da man blot skal dele den, for den breder sig flittigt, som et lille tæppe dækker den med tiden jorden. Mine planter kommer fra den gode jord i Midtjylland, og så har jeg taget den med til ”det vilde vest”, en helt anden type jord og klima. Her gror den også, og jeg vil gøre mit til at den formere sig og trives her i min have. Den skulle gerne snart deles og plantes ud i vores søns og svigerdatters have, for så er det en generation længere ude. Jeg kan godt lide, at man på den måde bringer planter omkring til hinanden.

3 Comments:

At 3:40 AM, Blogger dortesophie said...

Hej Karin :-)

Kan du ikke sætte et billed på af de primulaer især af den bunddækkende.

Selv om ingen rigtig ved det er jeg meget haveinteresseret og vil gerne se hvad det er for en plante.

Mange hilsner

Dorte

 
At 4:11 AM, Blogger mrskarin913 said...

Hej Dorte.

Det skal jeg nok, men du må gerne komme og se den i den virkelige verden, hvid du har lyst?

 
At 4:35 AM, Blogger dortesophie said...

Hej Karin

Jamen det var da en invitation jeg ikke kan sige nej til. :-)

Det vil jeg meget gerne det kunne være rigtig hyggeligt.

Vi snakkes
Dorte

 

Post a Comment

<< Home